Fjordhesten Bornholm

Formandens Vrinsk

Kære Medlemmer:

Igen har vi taget hul på et nyt år og det er vel ikke forkert når jeg tror at vi alle glæder os til det bliver forår igen og vores aller største ønske er det samme som sidste år, at der kommer mere gang i avlen, her i 2012 er der kun 2 drægtige hopper, kun 2 føl i vente, ja men det er jo alt for lidt, jeg sidder og tænker tilbage på dengang der var ca.12 hopper til bedækning men det var jo dengang, kunne vi bare komme op på ca. halvdelen nu, ville det være rigtigt godt, vi har jo flere gode hopper og desuden er Ørjar jo elite hingst ( optaget i elite stambogen) så avlsmatrialet er der.

2012 er jo kåringsår, vi har igen i år søgt om at afholde hoppekåring sammen med oldenborgavlen, for at holde omkostningerne nede, det kommer til at foregå den første wekend i august. Fjordhesteavlen har sagt OK og vi venter bare på endeligt svar fra dansk oldenborgavl, men vi regner ikke med der bliver noget problem der. Vores bøn til alle hoppeejere der har hopper der ikke er kåret, er om at stille med dem til kåring, når vi nu er så få som vi er, må vi hjælpe hinanden med at stille med dem der er, melder du ikke din til , ja så er der måske så få så de øvrige hoppeejere heller ikke får kåret deres hoppe, så derfor, lad os  stå sammen og hjælpe hinanden med at få vores hopper kåret.

Der Kåres i tre hold: 3 års – 4 års –  5års og ældre hopper , mere om det når der skal meldes til.

Nu nærmer tiden sig hvor vi skal afholde vores ordinære generalforsamling, lige nu og her arbejder vi på om vi måske skal starte med et bankospil, mere om det inde i bladet, men vi håber der kommer rigtig mange medlemmer og er der nogen der gerne vil i bestyrelsen eller ind på nogle af de andre poster , ja så hold jer endelig ikke tilbage. I 2011 var der enkelte der ikke betalte deres kontingent, det er smadder ærgerligt, der står i vores paragraffer og love: HVIS MAN IKKE ØNSKER AT VÆRE MEDLEM LÆNGERE SKAL MAN MELDE SIG UD INDEN 31 – 12 , gør man ikke det, er man stadig medlem og hæfter altså for vores lille medlemskontingent.

Lad mig slutte med et stort ønske og håb om fremgang for fjordhesteavlen og lad os stå sammen om vores gule ven fjordhesten.

Rigtig godt nytår. Arne